Nogle børn og unge isolerer sig og har store udfordringer med at bryde ud af isolationen. De mister den sociale kontakt med vennerne, og de vælger alle aktiviteter fra. Trangen til at isolere sig kan have mange forskellige årsager – nogle er knyttet til angst og depression. 

Under corona mistede en del unge den daglige kontakt til deres klassekammerater og venner – og mange har oplevet vanskeligheder med at genopbygge relationerne efter pandemien. Det har for nogle ført til en ufrivillig isolation, som de har svært ved at komme ud af.

Frygt og angst er normale reaktioner på hændelser, der opleves som truende eller farlige. Sammen med den psykiske oplevelse kan der være kropslige symptomer som hjertebanken, sveden, varme-/kuldefølelse og uvirkelighedsfølelse. Når angstsymptomerne udløses lettere end normalt, kan der være tale om patologisk angst, hvilket ses ved, at angsten ofte er overdreven eller tilsyneladende uden årsag. Angst påvirker alt i barnet/den unges liv.

OCD er en psykisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger og findes i alle sværhedsgrader – lige fra den milde lejlighedsvise optræden til den svært invaliderende konstante tilstand. De færreste OCD-ramte er i stand til at komme ud af tilstanden ved egen hjælp.

Tvangstanker handler ofte om frygt for at skade sig selv eller andre, frygt for smitte/kemikalier, overdreven tvivl og behov for ordren.

Tvangshandlinger er gentagne ritualer og handlinger, der udføres efter bestemte mønstre, ofte for at undgå en eller anden frygtet begivenhed, og ofte foranlediget af tvangstanker.

Selv om tvangssymptomer også ses ved alvorlig psykisk sygdom, regnes OCD ikke for en sådan. 

Børn og unge med ADHD kan have forskellige symptomer og dermed også forskellige udfordringer. Typisk giver ADHD vanskeligheder med at fokusere og regulere opmærksomheden samt fastholde koncentrationen på aktiviteter og planlægge frem i tiden.

Ofte følger andre problemer med, såsom søvnforstyrrelser, indlæringsproblemer, motoriske vanskeligheder, adfærdsforstyrrelse, angst eller depression

ADD er en diagnose med næsten de samme karakteristika, men med manglende hyperaktivitet som den væsentligste forskel. Både drenge og piger får ADD, men det ses hyppigst blandt piger/kvinder.

Når man har en depression, er man nedtrykt og træt og mangler sin sædvanlige energi og drivkraft. Tankerne er negative og pessimistiske, og samtidig kan man have svært ved at koncentrere sig og huske ting.

Vi kan alle rammes af tristhed og sorg som følge af modgang og kriser. Men det kan ikke sammenlignes med at have en depression, som er en alvorlig lidelse, der kan nedsætte livskvaliteten, være stærkt invaliderende og gøre det svært at passe arbejde, studie og relationer.

Der er mange forskellige grader af depression – lige fra tristhed til dyb fortvivlelse. Nogle har svært ved at føle noget overhovedet. Og at komme ud af en depression, kan være en meget lang proces.

Autisme er en medfødt anderledes måde, at opleve, forstå og navigere i dagligdagen på, og dette bliver ofte til en udfordring i sammenværet med andre mennesker. Eksempelvis opfatter mennesker med autisme typisk ting, der bliver sagt, meget konkret – dvs. de forstår ofte ikke ironi, antydninger eller ord med flere betydninger.

Når børn og unge tager stoffer, gør de det typisk for at opnå bestemte psykiske virkninger, eller for at undgå ubehaget som kommer, når man ikke får stoffet. De psykiske og fysiske aspekter varierer fra person til person og alt efter hvilket stof, der er tale om.

Den afhængige person tænker typisk mere og mere på stoffet og bruger stadig mere tid og flere kræfter for at få fat i det. Fysisk giver afhængigheden sig ofte udslag i abstinenssymptomer som kvalme, diarré, rysten, hovedpine, feber og kramper, når stoffet ikke tilføres kroppen. 

Spiseforstyrrelser kan komme til udtryk på mange måder, men fælles for dem er et forstyrret forhold til mad. Barnet/den unge bruger overdreven meget energi på at bekymre sig om mad, måltider, vægt og krop, og er typisk meget utilfreds med sin krop og vægt. En spiseforstyrrelse belaster kroppen meget og kan medføre alvorlig sygdom.

Generelt kan man inddele spiseforstyrrelser i tre hoveddiagnoser: anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning.

Anoreksi er kendetegnet ved en frygt for at tage på og et stort ønske om at tabe sig. Når man har anoreksi, ser man sig selv som overvægtig, selvom vægten viser noget andet. Man undgår helst at spise og er tit overdrevet fysisk aktiv for at øge kalorieforbrændingen.

Bulimi er karakteriseret ved, at man spiser store mængder mad, ofte på meget kort tid, for bagefter at fremprovokere en opkastning, eller man tager slankepiller eller afføringsmiddel for at komme af med maden, før kroppen kan nå at optage næring.

Tvangsoverspisning er kendetegnet ved, at man spiser store mængder mad på kort tid, efterfulgt af en stor skam, afsky og væmmelse. Der kompenseres ikke med fx opkastninger, tvangsmotion eller faste, og vægten ryger typisk i vejret, fordi man indtager langt mere mad, end kroppen kan nå at forbrænde.

Selvskadende adfærd kommer typisk til udtryk ved at barnet/den unge skærer, bider, kradser eller brænder sig selv. Adfærden, der som regel er et tegn på svære følelser eller tanker frem for et mål i sig selv, kan umiddelbart opdeles i direkte og indirekte selvskade.

Den direkte selvskade sker inden for en afgrænset tidsperiode og med en klar bevidsthed om, at kroppen påføres skade. Indirekte selvskade strækker sig over længere tid med en mere uklar fornemmelse og forståelse af, hvordan kroppen skades – fx ved overdreven træning eller stofmisbrug.